Århus blev i middelalderen, i Valdemar II's Jordebog, kaldt Arus, i islandske kilder Aros (efter oldnordisk ar-os="åens munding").   Senere forekommer navnet i sammentrængt form som Aars, og først i 1406 findes formen Århus, som ind i 1700-tallet bliver den almindelige. Århus fik købstadsrettigheder i 1441.

De ældste arkæologiske fund i Århus er glasperler fra slutningen af 700-tallet, mens de ældste fund af huse er af halvt nedgravede grubehuse. De blev brugt som både bolig og værksted. I husene og de tilhørende lag er der fundet kamme, smykker og lignende, der tyder på, at bebyggelsen er fra omkring år 900. 

Fund af hele seks runesten i og omkring Århus tyder på, at den omkring år 1000 har haft stor betydning, eftersom kun stormænd rejste runesten. Omkring 1040 blev der slået mønter i Århus, først af Hardeknud og senere af Magnus den Gode.

Århus var i vikingetiden omgivet af en halvkredsformet forsvarsvold, der i det væsentlige fulgte de gader, hvis navne stammer derfra - Graven, Volden, Borgporten - og derefter gik tilbage mod havet langs med åen. Det passer med, at byen har ligget mellem åmundingen og vadestedet over åen. Der har langs med ydersiden af volden været sænkninger i terrænet, så der har været omgivet af våde voldgrave.

Omkring år 1300 skete der en kraftig udbygning af byen: Det ældste rådhus foran domkirken, en stor bispegård ved Rosengade nord for kirken og et kapitelhus til kirkens administration på Bispetorv samt flere kannikeboliger blev bygget. Endvidere blev der anlagt en bro over åen ved Immervad, og et Helligåndshospital ved Lilletorv. Åhavnen får også i 1300-tallet øget betydning, og de ældste rester af bolværk på den sydlige side af åen er dateret til slutningen af århundredet. I 1477 gav Christian 1. lov til, at voldanlæggene, der havde mistet deres militære betydning, måtte bebygges, og nye gader, Volden og Graven, opstod.

Under 1600-tallets krige har byen sikkert lidt meget. Om de kejserlige troppers indfald 1627-1629 mindede endnu Wallensteins skanse syd for byen; 1644 brandskattede de svenske den, og 1657-59 blev den gentagne gange besat af dem. Men trods disse og andre ulykker som pest og store ildebrande var Århus dog i 17. og 18. århundrede en ret betydelig by ved sin handel, om hvilken man for øvrigt kun ved lidt. Foruden i indlandet og særlig med Norge drev den stor handel på Lübeck, Amsterdam, England, Frankrig og Spanien, og midt i 17. århundrede var handelsflåden ca. 100 skibe, og kornudførslen til Norge og udlandet årlig ca. 20.000 tdr., ved begyndelsen af 1700-tallet var den steget til ca. 36.000. Men så begyndte nedgangen her som i landets andre byer; ved 1735 blev der endnu kun drevet lidt handel med Lübeck og Norge; handelsflåden var kun halvt så stor, og havnen begyndte at tilsande, og i 1768 var der kun 31 skibe. I 1769 havde Århus ca. 3.500 indbyggere.

I det 19. århundrede kom fremgangen, efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens, og efter de slesvigske krige for Hamburgs, dominans. Mens den ved 1800 var Jyllands tredjestørste by, havde den i 1840 overhalet Randers og ved 1850 også Ålborg. Derefter har den materielle fremgang været stadig voksende blandt andet ved udvidelsen af byens havn, og det tiltagende jernbanenet, og også i kulturel henseende hævdede den sit ry som »Jyllands Hovedstad« ved dens mange institutioner som Statsbiblioteket, mange højere læreanstalter, de udmærkede hospitaler, teatret og så videre. I begge de slesvigske krige var byen besat af fjenden; 31. maj 1849 stod der uden for byen, en for de danske, heldig træfning mellem preussiske husarer og danske dragoner. Århus er i dag Danmarks andet store regionscentrum og andenstørste by med over 300.000 indbyggere.

Indbyggertal pr. 1. september 2008: 300.034

Areal i ha: 46.883

Borgmester: Nicolai Wammen (Socialdemokraterne)